• DK
  • GB


Stærkt felt forventes til EM

European Dressage Championship for Young Riders & Juniors 2011 tiltrækker cremen af talentmassen i Europa


d. 01-05-2011 - 22:44

Forhåndstilmeldingerne til ECCO European Dressage Championship på Broholm er begyndt at tikke ind. Således har Tyskland, Holland, Belgien, Spanien og England på forhånd meldt deres ankomst til mesterskaberne. Dermed er nogle af de traditionelt stærkeste rytternationer på plads når Broholm slår slotsportene op for afviklingen af europamesterskaberne.

46 lande er inviteret så de danske ryttere skal nok få kamp til stregen om medaljerne.

Den danske talentmasse har dog været inde i en rivende udvikling de seneste år og ved sidste års EM for J/Y i Kronberg i Tyskland kunne Danmark notere sig for i alt 5 medaljer. Juniorrytteren Cahtrine Dufour hentede de 3 af de 5 medaljer hjem i helt suveræne ridt på Atterupgårds Cassidy. Cathrine er nu ungrytter og det bliver spændende at følge hende i hendes første internationale mesterskab som ungrytter.

 

Juniorrytteren Nanna Merrald er en anden af Danmarks stærke kort ved mesterskabet. Nanna var med til at vinde bronze for hold ved EM 2010 og hun er i gang med at nærme sig topform igen. Hun og hesten Milibar har netop vundet Intermediare Kür ved stævnet i Saumur så også hun bliver spændende at se i mesterskabet.





Sponsorer